Nu begynder vi at kunne skimte græsset på golfbanen gennem sneen, og foråret nærmer sig. Det betyder også, at det igen er tid til at overveje, om du har lyst til at være en del af Dronninglund Golfklubs Sportstrup og repræsentere klubben i Danmarksturneringen.

Som tidligere år stiller klubben med i alt 7 hold. Damerne spiller i 1. division og har desuden et kvalifikationshold. Herrerne er repræsenteret i 2. division, 5. division samt i kvalifikationsrækken. Seniorerne deltager i 3. division, og veteranerne stiller med et kvalifikationshold.

Vi håber naturligvis, at mange af sidste års turneringsspillere har lyst til at fortsætte, men vi vil også meget gerne byde nye spillere velkommen. Det gælder både dig, der har lyst til at prøve kræfter med hulspil for første gang, og dig der tidligere har været med og nu har fået lyst igen. Ved udtagelse til holdene prioriteres spillere i Sportstruppen, og hvis behovet ikke kan dækkes her, suppleres der udefra.

Det koster i 2026 kun 100 kr. at være en del af sportstruppen. Beløbet går blandt andet til interne aktiviteter, herunder vores FedEx-spil, som er en intern turnering, der løber over hele sæsonen. Turneringen afvikles typisk søndag eftermiddag, og hvis der er klubturnering samme dag, kombineres de to formater.
Spilledatoerne for Danmarksturneringen i 2026 er 30.-31. maj, 20.-21. juni og 8.-9. august.

For at være en del af Sportstruppen ser vi gerne, at dit handicap er under 25. Det vigtigste er dog lysten til at konkurrere, udvikle sit spil og være en del af et holdfællesskab.

Tilmelding sker ved betaling af 100 kr. via MobilePay 20706811. Betalingen må meget gerne følges op af en kort besked til Bendt Aarup, Mette Brassøe eller TP. Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at tage fat i af ovenstående eller Kristoffer Smedstrup (golfmanager)
Bendt Aarup: bka@dronninglund-golfklub.dk
Kristoffer Smedstrup: info@dronninglund-golfklub

Opstartsmøde

Der afholdes opstartsmøde onsdag den 26. februar kl. 19.00 i klubhuset, hvor vi fortæller mere om sæsonen og rammerne for Sportstruppen. Vi opfordrer alle interesserede til at møde op denne aften.