Job

PGA-træner til Dronninglund Golfklub

PGA-træner til Dronninglund Golfklub
…med glæden for både undervisning og daglig drift 

Er du PGA Pro eller erfaren golftræner med lyst til at skabe udvikling på træningsbanen – og som også trives med at være aktiv i det daglige liv i klubhuset?
Så har vi måske din næste rolle. 

Fra sæsonen 2026 søger Dronninglund Golfklub en engageret træner, der både har lysten til at undervise og udvikle, og som samtidig kan bidrage til klubbens daglige drift, medlemskontakt og service. Rollen er delt mellem træning og administrative opgaver, og den passer perfekt til dig, der trives i en alsidig hverdag og gerne vil sætte dit aftryk på en klub i god udvikling. 

Hvad kommer du til at levere? 

På træningsbanen: 

  • Individuelle lektioner for spillere på alle niveauer 
  • Fællestræninger og tematræninger 
  • Juniortræning i samarbejde med udvalget 
  • Begynderforløb og introduktion for nye golfere 
  • Firmaevents og specialforløb for skoler 
  • Input til udvikling af nye træningsprodukter, workshops og aktiviteter 
  • Løbende kvalitetsløft af klubbens træningsmiljø 

Vi forventer at træningsdelen fylder ca. halvdelen af tiden til at starte med (mere i sommersæsonen), men vi håber sammen med dig at vækste området de kommende år. 

I klubhuset: 

  • Medlemshenvendelser, service og daglig kontakt 
  • Booking, koordinering og opgaver i GolfBox 
  • Hjælp til kommunikation og mindre markedsføringsopgaver 
  • Gæsteservice i forbindelse med greenfee og aktiviteter 
  • Praktiske og administrative opgaver i sekretariatet 
  • Bidrag til events, planlægning og udviklingsprojekter i klubben 

Du bliver en synlig, vigtig og nærværende del af hverdagen i klubben – ikke kun som træner, men som kulturbærer. 

Vi håber du er: 

  • PGA Pro eller tilsvarende uddannet træner 
  • Serviceminded og god til mennesker 
  • Struktureret og vant til at tage ansvar for egen kalender- du tør sælge dit selv! 
  • Motiveret af at undervise og af at skabe udvikling 
  • Klar på at arbejde både selvstændigt og i samarbejde med golfmanager, frivillige og udvalg 
  • Interesseret i markedsføring, salg eller udvikling af aktiviteter inden for eget felt 
  • Parat til en rolle, hvor både pædagogisk sans, klubfølelse og daglige drift er i spil 

Hvad får du hos os? 

  • En hverdag med både variation, frihed og ansvar 
  • En klub med godt fællesskab, stærke værdier og opbakning fra medlemmerne 
  • Stor indflydelse på, hvordan træningsområdet skal vokse 
  • En leder, som prioriterer sparring, samarbejde og udvikling 
  • Gode faciliteter, flotte rammer og en klub i bevægelse 
  • En stilling hvor du kan udfolde både trænerfaglighed og kommercielle idéer 

– Stillingen er som udgangspunkt fuldtid, men kan tilpasses deltid for den rette kandidat.
– I sæsonen fra april til oktober vil der naturligt være flere timer, mens du uden for sæsonen kan forvente en mere afslappet rytme i hverdagen. 

Er du nysgerrig?
Så vil vi meget gerne høre fra dig. 

Send din ansøgning og evt. referencer til:
Kristoffer Smedstrup
ks@dronninglund-golfklub.dk 

Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte vores golfmanager:
Kristoffer Smedstrup
Tlf. 66336310 

Samtaler afholdes løbende, og vi ansætter når den rette kandidat er fundet. 

 

Om Dronninglund Golfklub 

Dronninglund Golfklub er en velfungerende og veldrevet klub i naturskønne omgivelser i Nordjylland. Vi har et engageret medlemsfællesskab, en flot og velholdt bane samt gode træningsfaciliteter, der løbende udvikles – herunder senest med en Trackman golfsimulator. Klubben drives i et tæt samarbejde mellem ansatte og frivillige, og vi lægger vægt på nærvær, god service og et stærkt lokalt forankret miljø. Hos os er der kort vej fra idé til handling og plads til at præge klubbens udvikling.