Tilmelding i GolfBox

Turneringer

Klubben bruger GolfBox til blandt andet handicapregistrering, tidsbestilling og tilmelding til turneringer. Nedenfor beskrives, hvordan man tilmelder sig en turnering.

  1. Log ind på GolfBox via www.golf.dk med dit brugernavn og password. Du kan også bruge DGU-appen “Mit Golf”.

  2. Når du er logget ind, er du på “Min side” i GolfBox. I venstre side finder du “Klubkalender”. Klik på “Klubkalender” for at se alle klubbens turneringer.

Turneringerne vises med dato og navn. Navngivningen følger denne model: “Arrangør Navn [bane]”. Arrangør er den gruppe, der står for turneringen, for eksempel Seniorklubben. Navnet angiver turneringens titel, og [bane] viser, om der spilles på par-3 banen eller den store bane.

  1. Klik på den turnering, du vil deltage i. Her kan du læse turneringens propositioner, som beskriver regler og vilkår for turneringen. Det er vigtigt at læse dem grundigt.

  2. For at tilmelde dig klikker du på “TILMELD” midt i vinduet eller under tilmelding i venstre side. Dine oplysninger vises herefter på skærmen. Nederst kan du skrive en bemærkning, for eksempel hvis du først kan spille efter kl. 10.00.

Klik derefter på “TILMELD” nederst i vinduet. Du er nu tilmeldt turneringen.

Klubbens generelle turneringsbetingelser kan downloades her: Generelle turneringsbetingelser, marts 2019.