Vi GPS styring og baneguide på skærme i bilerne

Buggy leje medlemmer

Vores 10 lækre golfbiler med GPS kan bestilles via Golfbox eller via stander i klubhuset. For at undgå dobbelt bookning kan der på dagen KUN bestilles buggy via stander i klubhuset.

Pris pr. runde på kr. 225 dog max. 5 timer. Lejen starter når nøglen udleveres og stopper når nøglen er registret som afleveret i box i stander.

  • Buggy lejes på navn og lejer skal selv være tilstede i bilen.
  • Lejer/fører skal være min. 18 år.
  • Max. 2 personer i en buggy.
  • Lejer hæfter for evt. skader på bilen.
  • I alle biler er der GPS overvågning som både viser bilens aktuelle position og hvor bilen har kørt. Det er strengt FORBUDT at slukke for skærm/GPS. GPS styringen regulerer, hvor du må køre i din Buggy. Følg vejledning på skærmen. I zoner tæt på green og med fuld stop – skal du evt. bakke for at komme ud af zonen igen.
  • Medlemsprisen er KUN til medlemmer. Et medlem må således ikke leje en Buggy til en anden person / gæst.

DGU har i sommeren 2025 præsenteret nogle anbefalinger til klubberne om spillernes anvendelse af køretøjer. Nedenstående afspejler disse retningslinier.

Medlemmers anvendelse af persontransporterende køretøjer

  1. Det kræver skriftlig tilladelse fra golfklubben, som opnås ved skriftlig ansøgning til baneudvalget vedlagt lægeerklæringen om behovet for kørsel med fx monobuggy.
  2. Det er alene tilladt at benytte 2- eller 3 hjulet køretøj til eget brug.
  3. Køretøjet skal til enhver tid opfylde klubbens krav til hjulbredde af hensyn til golfbanen.
  4. Det er IKKE tilladt at medbringe et 4-hjulet køretøj til persontransport.

Regler for medlemmers anvendelse af persontransporterende køretøjer

  1. Såfremt køretøjet skal benyttes i forbindelse med turneringsdeltagelse med buggyforbud, kræves der yderligere et EDGA Pass med særlig tilladelse til persontransport eller dispensation fra turneringsledelsen. 
  2. Der kan i særlige tilfælde gives tilladelse til en kortere periode, 3 måneder ved pludseligt opstået skade. Ansøgning herom sker til baneudvalget.
  3. Køretilladelsen er personlig.
  4. Monobuggy, golfscooter, golfcykel eller lignende må kun benyttes i de perioder, hvor det er tilladt at køre på banen. Det er spillerens ansvar at undersøge status for banen på klubbens hjemmeside eller via kontoret.
  5. Køretøjerne skal færdes på stier, semirough og fairway. Fordel bedst muligt slid, så du ikke kører, hvor alle andre går og kører.
  6. Det er ikke tilladt at køre på teesteder, forgreens, greens og i rough.
  7. Køretøjerne må ikke køre eller parkeres nærmere end 10 meter fra kanten af teesteder, bunkers, søer og greens. Undtaget kørsel på stier indenfor denne afstand.
  8. Undgå hjulspin, skarpe drej og bratte opbremsninger.
  9. Udløb af køretilladelse sker automatisk samtidig med sidste frist for udmeldelse (d. 30/11)
  10. Overtrædelse af reglerne kan medføre inddragelse af køretilladelsen eller bortvisning.

 Overgangsregler for medlemmer som allerede har et køretøj

  1. Medlemmer der på nuværende tidspunkt har en aftale med bestyrelsen om brug af eget køretøj, har ret til at forny sit køretøj. 
  2. Retten til at forny sit køretøj forudsætter, at ovenstående regler og retningslinier følges. 

Tilbud og kampagner

Vi har lanceret og vil hen over året præsentere flere kampagner og tilbud.

  • Buggy Early Bird – starttid inden kl. 09.00
  • Buggy fredage – alle fredage og hele dagen
  • Buggy 64+ (tilbydes alle som fylder 65 år i kalenderåret)

Gældende for alle tilbud er, at de skal købes som selvbetjening via appén GolfMore. Vouchers kan ikke byttes, overdrages eller refunderes.

F.eks. I appén vælges shop, Buggy, Dronninglund Golfklub, Buggy 5 turskort 64+, tilføj til kurv, betal (Apple Pay eller kreditkort). Efter du har godkendt betaling skal du HUSKE at gå tilbage til forrige skærmbillede og vente på opdatering / færdiggørelse af betalingen.

Pris, gyldighed og andre vilkår fremgår under det enkelte produkt i GolfMore appén. Gyldighedsperioden fremgår i omtalen i det enkelte produkt.