menu

Begynder- & Optimistklubben

                                          En klub i klubben - der tager hånd om dig hele vejen!

Velkommen i Begynder- & Optimistklubben der er en hyggelig klub i klubben med det lærende og de sociale i fokus. Klubben er for dig der har handicap fra 54 og derunder og vil gerne blive bedre til at spille golf samt kombinere dette med et hyggeligt samvær i Dronninglund Golfklub.

Tilmelding og betaling via Golfbox senest fredagen før kl. 21.00. Læs mere herunder for den almindelige praksis.

Begynder- & Optimistklubben er opdelt i to handicapsgrupper:

Begyndere med handicap 54

Denne gruppe er for nye golfere, der har bestået teoriprøven og de praktiske prøver. Begyndere bliver her taget godt imod i klubben, og får al den vejledning og information, der skal til, for at du kommer til at føle dig godt integreret i klubben, og hurtigt bliver bedre til golf. Begyndere spiller med Faddere, der er erfarne golfere der gerne vil lære dig golfspillet ud fra det du kan, og den du er. Fadderne vejleder dig i golfspillet, regler, etikette, klubben m.m. Som begynder i Begynder- & Optimist klubben tager vi hånd om dig hele vejen!

Optimisterne med handicap 53,9 og derunder

Denne gruppe er for de spillere, der har opnået kendskab til de grundlæggende regler og etiketter, samt allerede har opnået en vis tryghed og rutine ved golfspillet, og har fået mere tempo på spillet. Du spiller uden Faddere, og går i stedet med andre golfspillere på samme niveau, så i kan hygge jer sammen om at blive endnu bedre til golf. Som optimist i Begynder- & Optimist klubben er du allerede blevet "bidt" af golf, og vil gerne dele din interesse med andre i et hyggeligt samvær. 

Praktiske oplysninger 

Spilledag: Tirsdag fra kl. 17:00 - afhentning af scorekort fra 16-16.45.

Spilleform: Stableford med gunstart

Startergebyr: 20kr. pr. gang

Tilmelding foregår via Golfbox senest fredagen før spilledagen inden kl. 21.00. Tildelte starttid sendes på mail på mandagen. Spillere uden spilletilladelse til stor bane spiller på Par-3 banen. Spillere med spilletilladelse til stor bane spiller 9 huller på stor bane. Efter spillet samles holdene og der tilbydes fællesspisning samt uddeles præmier i forhold til antal tilmeldte. 

Har du også lyst til at tage del i dette hyggeligt fællesskab, så tilmeld dig Golfbox eller kontakt en af nedeståenden for at høre nærmere.

 

Udvalget

Verner Sørensen

tlf. 51 93 94 53, email: vernersorensen5@gmail.com

Hans Hyltoft Andersen

tlf. 40 19 31 22, email: hoa280@live.dk

Flemming Kæseler

tlf. 40 81 19 70, email: fk@holtbyg.dk

John Erik Jensen

tlf. 40 79 79 11, email: margrethevej9@stofanet.dk

Trine Jørgensen

tlf. 50918114, email: trine.joergensen70@gmail.com

Susanne Andreasen

tlf. 51243523, email: susannethaagaard@hotmail.com

 

Hofdamerne - sæson 2022

Dronninglund Golfklubs dameklub

Hofdamerne spiller hver onsdag i sæsonen. Vi teer ud fra kl. 12.45 eller fra ca. kl. 16.00

Hofdamerne er en uformel og hyggelig klub i klubben. Der er ingen krav om handicapniveau. Du skal blot have "kørekort" til 18-hullers banen.

Du har to muligheder for at spille med om onsdagen. 

Første afdeling mødes kl. 12.35, hvor vi trækker lod om boldsammensætningen. Den første bold går ud kl. 12.45. Har man tid og lyst spiser vi lidt mad sammen, når vi kommer ind.

Anden afdeling spiller fra ca. 16.10. Det afhænger af antal tilmeldinger.

Du kan fra gang til gang vælge, om du vil spille 9 eller 18 huller.

Tilmelding til "Hofdamer" kl. 12.45 sker via Golfbox under klubturneringer - her skal du vælge "Hofdamerne". Tilmelding til  "Hofdamerne eftermiddag", der går fra 16.10, sker via det normale tidsbestillingsmodul, hvor du selv skriver dig på en tid.

 

Vi håber, at se en masse damer om onsdagen til en gang hyggelig golf og samvær!

 

På Hofdamernes vegne

Birgitte Bødker

tlf. 23 23 53 94

email: bir.bodker@gmail.com

HERREKLUBBEN MARGRETHE 2022


OBS !
Tilmelding og betaling til herredag foretages via golfbox (se turnering “Tilmelding og betaling Herreklub Margrethe 2022”)

 

Velkommen til en ny sæson i herreklubben ”Margrethe”.

Vi håber at alle tidligere medlemmer har lyst til at fortsætte og vi håber, at der er nye medlemmer, der har lyst til at deltage i aktiviteterne.

Herreklubben er for ALLE herrer i Dronninglund Golfklub, hvad enten du er ung eller ældre – er på arbejdsmarkedet eller pensionist - Lav eller høj handicapper.

Formålet er ud over golf, at styrke det sociale samvær og give mulighed for at spille med andre og skabe nye kontakter.

ALLE herrespillere der er registrerede medlemmer af Dronninglund Golfklub kan optages som medlem af herreklubben.

Også i år er der mulighed for at starte torsdag formiddag kl. 9.00

Vi fastholder desuden starttiden 16.07 – 16.30 for dem der stadig er ”arbejdsramte”

 

Turneringsprogram:

De første tre torsdage i måneden spilles stableford fra div. teesteder iht. Nedenstående program. Den sidste torsdag i hver måned er der gunstart på 9 huller og efterfølgende fællesspisning.

Disse torsdage vil vi forsøge, at lave diverse holdspil. Alle spillede runder, også holdspil og 9 hullers runder, vil indgå i en ”Order off Merit” baseret på en pointliste.  Dvs. der spilles hver gang om point som fordeles efter en forudbestemt fordelingsnøgle.

  • 600 point ved 9-11 huller
  • 1000 point ved 18 huller
  • 1200 point ved Masters, Ryder cup og ude match.

 

Facebook:

Der er oprettet en facebook gruppen for ”Herreklubben Margrethe”.

Gruppen kan bruges til at informere hinanden, derfor tilmeld dig straks.

 

Med venlig hilsenBestyrelsen

Børge Larsen – 40109823 - borgelarsen55@gmail.com

Claus Bech – 31316776 - Claus@bechmail.dk

Thomas Koch – 21210949 – thomaskoch9310@gmail.com

Steen Christensen – 20911150 - steenc66@outlook.dk

Medlemskab og kontingent:

Medlemskab koster 300 kr., som ubeskåret går til præmier.

Du bliver medlem ved at tilmelde dig via golfbox. Find under klubturneringer “Tilmelding og betaling til Herreklubben Margrethe 2022” og meld dig til. Betaling foretages ved samme lejlighed.

Du vil så blive spurgt om du vil deltage i hulspilsturneringen – sidste frist for tilmelding til denne turnering er 8. april 2022.

 

Hulspil (nyt format):

Også i år vil vi arrangere en hulspilsturnering, men nu med et gruppespil og derefter knock-out kampe. Tilmelding sker via golfbox - sammen med tilmelding til selve herreklubben. Umiddelbart herefter laves der puljer med 4 - 5 deltagere i hver pulje som mødes alle mod alle.

Puljevinderne går videre til kvartfinaler - alle sikres min. 3 kampe. Går man i finalen har man spillet 6 – 7 kampe (fra april – september)

Disse kampe ligger udenfor vores normale spilledage og man skal selv lave aftaler med sine modstandere.

 

Ryder cup:

Den 11.9. afholdes Ryder Cup som vi startede sidste år (hvid/blå). 

De spillere som er i finale/bronze kamp i hulspil – indgår på hver deres hold. Vi trækker lod om holdene. De øvrige findes ved lodtrækning. Holdene sættes forud for dagen, således kan kender sit hold og farve spilletrøje.

Udematch (tællende til Order Of Merit):

Vi forsøger at lave en match på udebane i en weekend. Nærmere info senere.

 

Præmier:
Der vil være point til de 26 bedst placerede. Spilleren med flest point kåres som året golfer. Der er præmier til de 5 bedste på ranglisten. Der vil desuden være præmier til de bedste 3 i alle matcher.

Tilmelding via golfbox senest mandag kl. 18.00, og der angives om man vil spille formiddag eller eftermiddag. Vi tilstræber, at startlisten ligger klar senest onsdag middag. Detaljeret program kan ses nedenfor. De enkelte matcher er oprettet i Golfbox som turneringer.

 

Se spilleplan 2022

Juniorafdelingen

Velkommen til Dronninglund Golfklubs junior afdeling

Er du under 22 år og har et ønske om at spille golf, så er Dronninglund Golfklub klar til at tage imod dig.
Vores protræner sørger for at du får den træning som passer til dit niveau, således du hurtigt kan forbedre dit spil.

Vi glæder os til at være sammen med dig.

Har du lyst til at prøve at spille golf, er du velkommen til at deltage i juniortræning 3 gange gratis. For at deltage skal du møde op på vores træningsaften og kontakte en fra juniorafdelingen, vi vil altid være tilstede under træningen. Ellers er det også muligt at kontakte klubben og aftale hvornår du kan begynde.

Her og nu oplysninger vil fremgå på juniorafdelingens lukkede Facebook gruppe, så hvis du ikke allerede er medlem så søg på DGK Juniorer og anmod om medlemsskab.

 

Målet for 2022 :

Børnene i 4-11 år gruppen, skal opleve golf som et sjovt, spændende og udviklende spil, de skal gennem året øve teknik, lære om regler og etik på en praktisk måde, gennem træning og spil på træningsområderne og par 3 banen.

De unge i alderen 12-22 uden spilletilladelse til stor bane, skal gennem året øve teknik, lære regler og etik på en praktisk og teoretisk måde på hele klubbens træningsanlæg og baner, for derigennem at opnå spilletilladelse til stor banen.

De unge i alderen 12-22 med spilletilladelse til stor bane, skal gennem året træne og udvikle sig, samt spilles ned under handicap 36. Derudover skal de gennem træning og spil vedligeholde deres viden om regler og etik.

Minimum 25 % af spillerne fra denne gruppe skal deltage i DGU golf for juniorer.

Det er juniorafdelingens mål at skabe rammerne for at børn og unge i aldersgruppen 4-22 år får muligheden for at spille og træne golf i et sjovt, udviklende miljø.

Årets fokus områder

  • Fuld spiller tilladelse til stor bane
  • Deltagelse i junior kredsturneringer 
  • Regel og etikette, herunder også dresscode undervisning

Træningstider 

  • Første gang mandag den 30-03 kl. 17-19
  • Juniorerne opdeles i 3 hold,
    • Mandag, helt unge, to hold, Casper og Jens kl.17-19
    • Tirsdag, rutinerede med banetilladelse, trænerne sætter holdet kl. 18-20
    • Onsdag, unge med banetilladelse, trænerne sætter holdet kl. 18-20
    • Mandag, styret selvtræning for spillere med banetilladelse, trænerne opsætter opgaverne
  • Der tilgår mere info enten på første træningsaften, eller spillermøde

Der er træning for alle, lige fra sandkasse til ældste juniorer. Fordelingen sørger vores protræner for, således træningen bliver tilpasset alle.
Dog er træning ikke alt, der skal også spilles på banen. Derfor opfordre vi til at benytte jer af den nu fuldt opmærkede og ratede orange bane. Det er en kort udgave af den fulde bane, hvor man kommer hele vejen rundt, dog er næsten alle huller kortet op således der ikke er behov for at kunne slå så langt. Samtidig skulle den nu meget kortere bane gerne give et hurtigere forløb på banen.

Har man nu ikke tid til at spille 9 eller 18 huller, kan man også vælge bare at spille nogle få huller, som for eksempel kunne være

Hul 1+18                                   (i alt 2 huller)
Hul 10+8+9                               (i alt 3 huller)
Hul 10+11+18                           (i alt 3 huller)

Hul 1+2+3+18                           (i alt 4 huller)
Hul 10+11+12+17+18               (i alt 5 huller)

Hul 10+11+6+7+8+9                 (i alt 6 huller) 

Hul 1+2+3+4+5+18                   (i alt 6 huller)
Hul 1+2+3+12+17+18               (i alt 6 huller)
Hul 1+2+3+4+5+12+17+18       (i alt 8 huller)


Dog skal man være opmærksom på at man kun kan blive handicap ændret på enten 9 eller 18 huller.

Sociale tiltag:

  • Snack på hver træningsaften ca. kl. 17.45
  • Fælles spisning den sidste træningsaften i måneden, der laves en speciel pris, gælder også forældre.
  • DGK juniorer, FaceBook siden alle juniorer bør være medlem af.
     

 Ekstra:

  • Mulighed for egen træning de resterende dage i uge, der kan udleveres 4 poletter pr. dag ved enten Casper eller Jens(kun for spillere som træner)
  • Regelundervisning for unge som ikke passer ind på holdene for nybegynder
  • Der tilbydes mulighed for spil på stor bane med fadder på forud aftalte dage.
  • Der arbejdes på etablering af Short game bane.

Møder:

  • Opstartsmøde dato tilgår
  • Midtvejsmøde, i forbindelse med fælles spisning kl.19.00 dato tilgår
  • Afslutningsmøde, i forbindelse med fælles spisning kl.19.00 dato tilgår

Afdelingen består af:

Jens Dalsgaard Hansen
tlf. 25 74 55 16
Email: jdh1504@gmail.com

 

Afdelingens Protræner

Casper Bruun
tlf. 51 24 33 10

Træner:

  • Pro, Casper Bruun
  • Pro, Jens Meto

Hjælpere

  • Jens Dalsgaard Hansen, Junior udvalgsansvarlig.
  • Lena Schütze
  • Kenn H Sørensen
  • Kim Ranum

Par2 Klubben 2022

Velkommen i Par2 Klubben - klubben for alle golfspillende par.

Vores formål er golf og hyggeligt samvær - alle er velkomne, så kom og prøv at være med.  

 

Par2 Udvalget i 2022 består af:

Jette og Søren Juhl Rasmussen tlf.: 2768 4008, 2053 3829

Joan og Carsten Frisgaard, tlf.: 3028 4608, 3028 4689

Par2dgk@gmail.com 

 

Vi spiller på følgende datoer i 2022:

  • Søndag den 24. april – kl. 12.00
  • Lørdag den 28. maj – Udematch, Frederikshavn Golfklub, baglæns gunstart kl. 0830.
  • Lørdag den 11. juni – kl. 08.00 baglæns gunstart.
  • Weekendtur Lørdag-søndag den 9.-10. juli.
  • Søndag den 7. august – kl. 08.00 baglæns gunstart.
  • Søndag den 18. september – kl. 12.00
  • Søndag den 9. oktober – kl. 12.00  afslutningsmatch og generalforsamling 

 

Kontingent: 400,- kr. pr. par.

Man kan mod betaling af 100 kr. deltage én gang. Hvis man ønsker at spille flere gange betales de resterende 300 kr.

Beløb indbetales på konto: 9070-1627177522 eller mobilpay: 3028 4608

(Husk navn og “Par2").

 

Spilleformer kan f.eks. være:

  • Greensome
  • Four-ball
  • Twosome
  • Scramble
  • Snorematch
  • Norsk Stableford

Der vil være spisning (betales ved tilmelding i golfboks) og præmieuddeling efter hver match. 

 

Med venlig hilsen

Jette og Søren Juhl Rasmussen

Joan og Carsten Frisgaard

Regler for Par2 Klubben

Par2 Klubben administreres af et udvalg, der består af 2 par valgt for 2 års perioder forskudt. Det ”afgående” par vil fungere som suppleanter og substitut ved turneringer og arrangementer i det efterfølgende år.

Antallet af medlemmer er p.t. begrænset til 36 par. Udvalget har bemyndigelse til revurdering af denne grænse.

Tilmeldingen til Par2 Klubben er forbeholdt par for et år ad gangen. Par er spillemæssige par ”M/K”! Ikke nødvendigvis ægtefæller.

Begge spillere skal være medlem af DGK.

Parret må højest have handicap 72 tilsammen.

Parret har 1 medlemskab. Ved en evt. skilsmisse (spillemæssigt eller ægteskabeligt) må parret privat afgøre, hvem medlemskabet tilhører. 

Manglende betaling af kontingent medfører tab af medlemskab.

Kontingent og separat betaling for udematcher og øvrige arrangementer fastlægges af Udvalget.

Der arrangeres i perioden april til oktober 1 lørdags/søndagsmatch pr. måned (minus juli), hvoraf 1 er udematch. De bedste 4 matcher af de første 5 matcher indgår i en løbende turnering om Årets Par.

Der arrangeres årligt én week-end tur. Runderne her er ikke tællende for den gennemgående turnering.

Gæstespillere kan deltage mod at betale 100 kr. pr. par pr. gang.

 

Matchbetingelser for Par2 Klubben

Ved handicapberegning for parret tæller laveste hcp med 0,6 og højeste med 0,4.

Damer spiller fra rød/49 teested og herre fra gult/58 teested.

I alle matcher spilles efter gældende golfregler og lokale regler.

Præmier tildeles efter bestyrelsens beslutning. Vinderne i den gennemgående turnering vil blive præmieret ved afslutningsfesten.

Ved lige scores: Laveste handicap og hvis der stadig er lige, så sidste 9 - sidste 6 - sidste 3.

Startlisten sendes på mail senest torsdag før matchdagen.

Afbud skal af hensyn til planlægning meddeles Udvalget senest søndag kl. 12.00 inden matchdagen. Herefter er der økonomisk binding for bestilt forplejning.

Ved udematcher gælder dog andre regler. Her er tilmelding økonomisk bindende.

Hvis der bruges substitut skal denne være medlem af DGK, og parrets score tæller ikke i den gennemgående match.

Mød op i god tid til matcherne, dog senest 15 min. før start.

Ved gunstart senest 30 min. før start.

 

17.01.2022

Par2 Udvalget

Vi forbeholder os ret til ændringer.

Sportstruppen er for alle

Sportstruppen er for alle golfspillere i Dronninglund Golfklub, som betragter golfen som en sport og gerne vil udvikle sit spil. 

Vi har en stor sportstrup på omkring 75 spillere.

Sportstruppen optager spillere forud for hver sæson, og i 2022 er handicapkravet 17 for både herre- og damespillere. Der opkræves egenbetaling for deltagelse.

Inklusiv i dit deltagergebyr er spilledragt hvert andet år.

Hvis du er interesseret i at vide mere om Sportstruppen, og hvordan du kan blive en del af den, kan du kontakte Sportstruppens udvalg.


Aktuelle stillinger i DGU´s Danmarksturnering:

Herre hold: https://www.danskgolfunion.dk/sektionsside/golfbox-links#/interclub/501/overview

Dame hold: https://www.danskgolfunion.dk/sektionsside/golfbox-links#/interclub/502/overview

Udvalg

 

Janne Tornvig Bak (Formand) 

email: janne.bak@gmail.com

Charlotte Espensen (Kasser)  

email: charlotte@twitline.dk

Anders Sørensen

email: abjergs@hotmail.com

Søren Hansen

email: serviseh@hotmail.com

Michael Egebo

email: brobergegebo@hotmail.com

Casper Bruun (Træner)

email: info@dronninglund-golfklub.dk

Jan Schunck (Bestyrelses rep.)

email: janschunck1@gmail.com

Regionsgolf 2022

Dronninglund Golfklub deltager i år med 8 hold, 4 i rækkerne Vest A-B-C-D, samt 1 i Senior og 3 i Veteran.

Hver række er inddelt i puljer, og i hver pulje er der 4 hold fra Nordjylland og man spiller både ”ude og hjemme”, et hold består af 2 damer og 4 herrer, fordelt på 1 damesingle, 1 mixed foursome og 3 herresingler. Matcherne afvikles som hulspil over 18 huller og der spilles fra ”scratch”, altså uden handicap. Der skal ikke betales green-fee ved spil på udebane og matcherne afvikles for række A-B-C-D om mandagen ca. kl.17, og for Senior/Veteran rækkerne bliver spilletidspunktet aftalt klubberne imellem.

 

Kampene spilles i april/maj/juni.

Der er ikke tale om elitematcher, der er plads til alle.

Det er selvfølgelig en konkurrence, men det sociale islæt sættes i højsædet. Det er således en vigtig del, at man efter kampen spiser og hygger sig med modspillerne.

Alle hold ledes af en holdkaptajn, som sørger for det praktiske.

 

A, B, C, D er turneringer for adskilte handicapgrupper

A-rækken: Hcp. minimum 4,5
B-rækken: Hcp. minimum 13,0
C-rækken: Hcp. minimum 18,0
D-rækken: Hcp. minimum 23,5

For at deltage i A, B, C, D turneringen, skal spilleren være fyldt 21 år inden udgangen af det år, hvor turneringen afholdes.

Der spilles ikke om op- og nedrykning.

 

Senior/Veteran/Superveteran er aldersbestemte turneringer

  • Senior damer: Deltagerne skal være fyldt 45 år inden udgangen af turneringensåret.
  • Senior herrer: Deltagerne skal være fyldt 50 år inden udgangen af turneringensåret.
  • Veteran damer: Deltagerne skal være fyldt 55 år inden udgangen af turneringensåret.
  • Veteran herrer: Deltagerne skal være fyldt 60 år inden udgangen af turneringensåret.
  • Super Veteran damer: Deltagerne skal være fyldt 65 år inden udgangen af turneringensåret.
  • Super Veteran herrer: Deltagerne skal være fyldt 70 år inden udgangen af turneringensåret.

 

Yderligere informationer om turneringen kan du finde på www.regionsgolf-danmark.dk

Har du lyst til at være med på et hold skal du henvende dig til en af holdkaptajnerne.

 

Venlig hilsen

Regionsgolf klubkoordinator 

John Skovgaard - tlf. 4081 0525 mail: jsk@newmail.dk

 

Holdkaptajner

Veteran-Rækkerne 

Birgit Hansen - hansen-birgit@hotmail.com - Tlf. 4051 7512

Lise Blauenfeldt - liseblauenfeldt@gmail.com - Tlf. 2752 4416

Lene Sand - frusand@live.dk - Tlf. 2142 5255

 

Senior-Rækken - Joan Frisgaard - joanfrisgaard@gmail.com - Tlf. 3028 4608

A-Rækken -  Henrik Vinter - Wildwest@live.dk - Tlf. 2226 8278

B-Rækken - John Skovgaard - jsk@newmail.dk - Tlf. 4081 0525

C-Rækken - Johannes Hovalt - johovaldt@hotmail.com -  Tlf. 2258 6096

D-Rækken - Finn Christensen - siridogfinn@nordfiber.dk - Tlf. 6128 2417

Seniorklubben 2022

 

Seniorklubbens formål, indhold og aktiviteter:

Vi mødes hver mandag kl. 08.40 i klubhuset for at spille en golfrunde på 9 eller 18 huller og for at hygge os.

Sæsonen løber fra 28.03.22 til 26.09.22.

De enkelte matcher er oprettet i Golfbox som turneringer.

Der spilles på blandede hold uden hensyn til hcp. og køn.

Den sidste mandag i hver måned spiller vi turnering og slutter af med fællesspisning (frivilligt).

For at blive medlem skal man fylde 55 år i kalenderåret og have DGU-kort, dvs. hcp 54.

Der betales et årskontingent.

Der kan foretages fællesudflugter til andre golfbaner.

Klubbens venskabsklub er Øland Golfklub, seniorer ”Gråænderne”.

 

Årskontingent:

Årskontingent for 2022 er kr. 250.

Enkeltgangsdeltagere betaler kr. 25. pr. gang.

Beløbet kan indbetales på: Reg. nr. 9070 konto nr. 1622916122, eller

MobilePay 27524416.

Husk at påføre medlemsnummer og navn.

Årskontingent bedes indbetalt senest tirsdag d. 19.04.22.

 

Spilletilmelding:

Tilmelding skal ske via Golfbox.

Tilmeldingsfristen slutter fredag kl. 18.00 med spilledag mandag.

Hvis du efter tilmelding bliver forhindret i at spille, kan afmelding foretages via Golfbox.

Afmelding skal ske inden fredag kl. 18.00.

Hvis du ikke har mulighed for at afmelde via Golfbox, bedes du ringe til et medlem af styregruppen.

Den sidste spilledag i måneden er en tællende match, hvor der foretages indberetning af scorekort.

De øvrige spilledage er det eget ansvar at aftale med markør, om der spilles EDS.

 

Spilleplan:

Vi mødes første gang d. 28.03.22 - mødetid kl. 08:30, udspil kl. 09:00. Klubben betaler kaffe og rundstykker.

Normal mødetid herefter: kl. 08,40 og udspil kl. 09,00.

April: d. 4. - 11. - 25. (spisning)

Maj: d. 2. - 9. - 16. - 23 - 30. (spisning)

Juni: d. 6. – 13. (Øland besøger os) – 20. – 27. (spisning)

August: d. 1. – 8. – 15. – 23. (udflugt til Øland) – 29. (spisning)

September: d. 5. – 12. – 19. – 26. (afslutning)

 

UDFLUGT MED SENIORKLUBBEN 2022

 

Turen går til Hjarbæk Fjord Golfcenter d. 29/8 - 30/8  2022.

Tilbuddet omfatter flg.:

1 x overnatning

1 x morgenmad

1 x 2-retters middag

2 x dages fri golf på Hjarbæk Fjord Golf Center     (https://www.hfgc.dk/)

 

Prisen er 1.245 DKK pr. person i delt dobbeltværelse

Ved enkeltværelse er prisen 1.545 DKK pr. person.

 

Sidste frist for tilmelding er mandag d. 1/8 (dato for seniorklubbens opstart)

Tilmelding ved navn og dgu nr. til :

Jens Haase – mobil 2040 5579    mail: jenshaase@mac.com

Arne Jakobsen – mobil 25217771 mail: gear@mail.dk

Spørgsmål til arrangementet rettes til ovenstående. 

Styregruppe

 

Jens Haase

tlf. 20 40 55 79, e-mail: jenshaase@mac.com

Arne Jakobsen

tlf. 25 21 77 71, email: gear@mail.dk

Lise Blauenfeldt

tlf. 27 52 44 16, e-mail: liseblauenfeldt@gmail.com

Jan Blauenfeldt

tlf. 40 42 44 16, e-mail: blauenfeldt81@gmail.com

Flemming Klougart

tlf. 20 31 65 31, e-mail: tang.klougart@mail.dk

KONTAKT

Dronninglund Golfklub
Kirkevej 12
9330 Dronninglund
Tlf: 3315 1020
info@dronninglund-golfklub.dk

CVR: 35312749

 

Åbningstider  |  Privatlivspolitik

Vi bruger cookies til at forbedre vores website og din oplevelse. Hvis du vælger at takke nej til vores brug af cookies, vil sitet stadig fungere, men der kan opleves nedsat funktionalitet.