Skip to main content Skip to footer

Regler og etikette i Dronninglund Golfklub

Lokalregler gældende fra den 1. maj 2024:

1. Banemarkeringer:

Hvide markeringer: Out of bounds.

Røde markeringer: Strafområde.

Blå markeringer: Areal under reparation.

Blå markeringer med grøn top: Område med spilleforbud.

Markeringer kan være pæle/knapper/koste og/eller afstribninger.

Alle anvisningsskilte, røde og blå pæle/knapper/koste, afspærringsbuer og afstandsmarkeringer er ikke-flytbare forhindringer. Regel 16-1a gælder.

2: Buske af typen rhododendron og alle plantede træer forbundet til en støttepæl eller med grønt bånd, er områder med spilleforbud:

Hvis en spillers bold ligger hvor som helst på banen, undtagen i et strafområde, og den ligger på eller berører et sådant træ/busk, eller det er til gene for spillerens stance eller område for tilsigtede sving, gælder Regel 16.1f. (tvunget drop uden straf)

Straf for overtrædelse af lokale regler: Generel straf.

Afstandsmål: Målene på teested og på fairways er til midt green. Rød 100 m, gul 150 m og hvid 200 m.

3: Mobile vandingsanlæg på banen.

Tørken har øget antallet af mobile løsninger til vanding af banerne. I den forbindelse gøres opmærksom på FAQ P-8F-22 Midlertidige kabler - Mobilt vandingsanlæg, som tilbyder en lokalregel, der dækker lempelsesmuligheder i forbindelse med sådanne anlæg.

Hovedpointer: Hvis der er gene fra forhindringen, kan man enten anvende Regel 15.2 (Flytbar forhindring) eller Regel 16.1 (Ikke-flytbar forhindring) - eller hvis man rammer forhindringen, kan man vælge at annullere slaget og spille fra forrige sted.

Link til FAQ https://www.danskgolfunion.dk/manualer/ogg/2023/da/topic/p-8f-22-midlertidige-kabler-mobilt-vandingsanlag

Etikette gældende fra 1. jan. 2023:

1: Flagplacering:
"Lille flag" i bunden = første del af green.
"Lille flag" på midten = midt del af green.
"Lille flag" i toppen = sidste del af green.

2: Anvisninger fra officials følges, samt respekter skilte og snore.

3: Ret nedslagsmærker op, læg turfs på fairways på plads og læg hele riven ned i bunker.

4: Trolleys placeres på stier (både med belægning og klippet græs) ved teesteder og greens. Respekter afskærmninger med snor.

5: Greenkeeperstaben har altid fortrinsret.

6: Opsamling af bolde på markerne til venstre for hullerne 6,7,8 og 14 er ikke tilladt.

7: Starttid skal bookes og bekræftes – Slå ikke ud før din tid.

8: På helligdage og i weekends har 3- og 4-bolde fortrinsret på banen.

9: Ved start på hul 10 mistes alle rettigheder, og der skal straks viges for bagfra kommende bolde.

 

Obs: Forud for rettigheden til at lede efter en bold i 3 minutter gælder pligten til at lukke igennem, straks der er plads.

Hjælp til gennemlukning: Når du lukker igennem, slå da din egen bold med frem – Dette gør i de fleste tilfælde, at spillet flyder bedre for alle ;-)

 

RIGTIG GOD TUR!
Baneudvalget og Bestyrelsen