Menu

 

Den gode begyndelse

02-05-2017

Søndag d. 30. april var en meget god dag for golfsporten i Dronninglund Golfklub ❤
Begynderhold 2, som startede allerede i fredags med undervisning, var godt i gang med træningen på driving range. De 20 nye golfere var skiftevis på rangen og i teorilokalet. Der var god stemning, masser af grin, hygge og ikke mindst mange gode slag.

Der var også Åbent Hus Golfens Dag i klubben, hvor besøgende kunne få lidt introduktion til golfspillet samt gå en runde golf på Par3-banen med vores flittige frivillige hjælpere. Der var også mulighed for medlemmerne, at invitere gæster til en runde golf på 18-hullers banen. Der var fint med besøgende, omkring 30 i alt. 


Vi er så glade og taknemmelige for alle golf entusiaster, som gjorde dagen speciel! Vi takker alle frivillige og medlemmer, som sørgede for at de besøgende fik en god oplevelse ❤

Galleri fra dagen HER.