Menu

 

Forløbet som ny ”Golfer”    

Al begyndelse kan som bekendt være svært, og det at starte som golfspiller, eller ”golfer” som det også hedder, kan også virke både uoverskueligt og lidt svært.
Men bare rolig, det svære kommer først, når du skal slå den lille hvide bold i hul på så få slag som muligt. Alt det andet er faktisk meget let.

Vi vil her give dig en kort og overskuelig oversigt af forløbet, fra du har besluttet dig for at starte med golf, til du om kort tid kan kalde dig golfspiller.


1. Golfkørekort

Før du må spille på en golfbane, uanset om det er i Danmark eller udlandet, skal du tage et Golfkørekort.

  • Golfkørekortet tages i et kursusforløb.
  • Golfkørekortet giver dig kendskab til reglerne og færdigheder til at spille på en golfbane.
  • Golfkørekortet og et gyldigt medlemskab i golfklubben (og dermed Dansk Golf Union) giver dig ret til at spille andre golfbaner i Danmark og udlandet. 

2. Kursusforløbet og prøvemedlemskab

Hos os er forløbet ret komprimeret, så du så hurtigst muligt kan komme i gang med spillet og får erhvervet dig beviset som giver dig adgang til 18-hullers banen. Det er vigtigt at du kan deltage hele weekenden for at få golfkørekortet. Forløbet har følgende indhold:

  • Undervisning hos klubbens Pro - Pro betyder professionel træner og i Dronninglund GK vil du møde Casper Bruun;
  • Undervisning i golfspillets regler - undervisningsmateriale er inkluderet i prisen;
  • Slagprøve - du skal vise, at du kan ramme en golfbold og slå den 60/100m i luften henholdsvis D/H;
  • Teoriprøve i golfspillets regler. Foregår online og kan laves inden kursusstart. Link tilsendes efter tilmelding;
  • Du skal spille Par-3 banen i max. 54 slag, hvor bolden skal i hul på alle huller.

Når ovenstående er overstået, får du adgang til 18-hullers banen, hvor du i starten skal spille med en "fadder". En Fadder er en erfaren golfspiller, der går med dig rundt de første gange, så du har en at spørge, hvis du er i tvivl ude på banen. Du skal deltage 3 gange i Begynder- og Optimist klubben som spiller hver tirsdag kl. 16:30.

  • Du starter med at spille i handicap (hcp) 72, og du spiller fra tee 49, med lempelse på hul 4, 10, 11, 12 og 13 indtil du når handicap 54 (lempelse betyder her at man ikke skal slå over vand og slugter).

Under hele kursusforløbet og dit 3 måneders prøvemedlemskab har du:

 

3. DGU kort og medlemskab

Når du har nået hcp 54 må du frit spille på den store bane indtil 3 måneder efter kursusstart, hvorefter du skal melde dig ind i golfklubben, for at kunne fortsætte med at spille. Når man når ned i hcp 54 kan man få national spilleret og dermed DGU kort (Dansk Golf Union). Dette kræver fuldtidsmedlemskab af klubben. 

4. Priser

Et golfkørekort koster i Dronninglund Golfklub

  • kr. 1.200 (fra 19 år og opefter)
  • kr. 750 (0 - 18 år)

Beløbet inkluderer ovenstående samt mad og drikke på alle kursusdage.

5. Datoer

Hold 3 (aftenhold) 14. - 15. - 22. - 26. juni (fra 16:30)

Hold 4  (weekendhold) 18. august - 20. august


Detaljeret tidsplan de tilmeldte kommer inden kurset start.

 

Tilmelding HER

Vi glæder os til at se jer i klubben!