Menu

 

Dronninglund Golfklub, 23-04-2019


Hole-in-one fond

 

Formål med fonden:

Formålet er at støtte talent- og ungdomsarbejdet i klubben i bred forstand, så Dronninglund Golfklub kan fastholde og støtte talenter på vej frem.

Fonden vil støtte talenter og unge spillere (juniorer eller seniorer) i forhold til udviklingen af deres golfspil, hvilket også vil være medvirkende faktor til et godt træningsmiljø i Dronninglund Golfklub.

 

Hvordan foregår det - og hvem kan deltage?

Tiltaget løber fra 1. maj til 1. oktober hvert år. Ved at købe et lod i turneringen, vinder man retten til en præmie ved hole-in-one. Efter hver sæson fordeles præmiepuljen til vinderne (se nedenfor). 

Man deltager ved at indbetale et beløb (2019 beløb: 100kr.) på kontonummer 9070 1624521885 (skriv medlemsnummer på indbetalingen) inden man deltager i det pågældene år. Alle medlemmer fra Dronninglund Golfkklub kan deltage.

 

Hvilke hole-in-ones tæller i turneringen?

Alle hole-in-ones, der bliver registreret på tavlerne i klubhuset er gyldige.

 

Præmien:

Den indbetalte sum indgå i en pulje, der fordeles på følgende måde:

  • 50% går til hole-in-one præmier, udbetalt i form af gavekort, fordelt på alle vinderne det pågældende år. Hvis der ikke kan udbetales præmier efter sæsonen, går præmierpengene til ungdomsformål i klubben, som beskrevet nedenfor.
  • 50% går til ungdoms- og talentarbejdet i klubben. Puljepengene kan ansøges af unge spillere og talenter med det formår at fremme udviklingen af deres golfspil.

Administration af fonden:

Fonden - og herunder administration og puljeudbetalinger - tilbydes varetaget af Sportstruppens udvalg, som har en central rolle i talentudviklingen i klubben. I dette udvalg er træner og bestyrelse repræsenteret. Ansøgninger stiles også til og vurderes af Sportstruppens udvalg. Der vil f.eks. kunne ansøges om økonomisk støtte til deltagelse i Sportstruppens aktiviteter, egen betalte aktiviteter, turneringsfees, træningslejre, kontingenter og transport.

Der tilsendes bestyrelsen et regnskab udvisende aktiviteter senest 31/12.

 

Åbn i PDF.